Seminar om tilgængelighed på danske museer, attraktioner, forlystelsessteder, hoteller og turismedestinationer
Information
Tid, sted og tilmelding
Bemærk, ny dato!
Torsdag d. 9. marts 2023 kl. 9-12 i Auditoriet, Københavns Lufthavnes Hovedkontor, Lufthavnsboulevarden 6, 2770 Kastrup
Pris kr. 495 – arrangementet er momsfrit – TILMELD DIG HER
Arrangør
Landsforeningen Autisme i samarbejde med Autismgoto.com med indslag fra en række handicaporganisationer.
Seminarets indhold
Seminaret vil meget konkret fortælle, hvordan I kan blive mere tilgængelige. Hvilke løsninger og tiltag, der med en lille indsats kan gøre en stor forskel. Og hvordan I både gør gavn for andre og styrker jeres egen bundlinje.
Og det handler ikke kun om at skabe ændringer og sætte gang i nye tiltag. I er sikkert på mange måder allerede attraktive for mennesker med forskellige handicaps, I er måske bare ikke klar over det. Eller også mangler I bare at kommunikere det til målgrupperne.
På seminaret kommer der korte, målrettede indlæg fra flere store handicaporganisationer. De deler deres erfaringer om de udfordringer, deres målgruppe møder. De fortæller, hvilke ønsker og behov de har og giver konkrete bud på, hvordan I kan blive attraktive for dem.
Hvem bør deltage
Seminaret er rettet mod ledere og andre relevante medarbejdere på museer, attraktioner, teatre, biografer, koncert- og sportsvenues, hoteller og andre overnatningssteder samt turismedestinationer.
Program
08.30 – 09.00
Registrering og morgenkaffe
09.00 – 09.10
Velkomst ved Landsformand Kathe Bjerggaard Johansen, Landsforeningen Autisme
09.10 – 09.25
Hvordan giver man god adgang til mennesker med handicaps? Ulla Kramer, Sekretariatsleder hos God Adgang, der er stiftet af Danske Handicaporganisationer, HORESTA og VisitDenmark
09.25 – 09.40
Forberedelse og struktur hjælper autistiske mennesker til flere og bedre oplevelser. Jan Mortensen, initiativtager til Autismgoto.com, der udvikler autismevenlige guides til besøgssteder
09.40 – 09.55
Indlæg fra Dansk Blindesamfund (nærmere beskrivelse følger). Jesper Holten, forretningsudvalgsmedlem, Dansk Blindesamfund
09.55 – 10.10
Det handler ikke kun om at komme ind. Tilgængelighed handler også om den samlede oplevelse. Simon Toftgaard Jespersen, formand for Muskelsvindfonden
10.10 – 10.25
Solsikkesnoren gør det usynlige handicap synligt og hjælper både bærerne af solsikkesnoren og deres omgivelser. Stine Ringvig Marsal, Nordic Regional Director, Solsikkeprogrammet I Hidden Disabilities Sunflower
10.25 – 10.40
Visioguides – et visuelt alternativ til audioguides. Danske Døves Landsforbund fortæller om et pilotprojekt, der i samarbejde med udvalgte museer har fokus på at lave visioguides, så døve kan få en indlevende, visuel museumsoplevelse. Cathrine Mejdal, Danske Døves Landsforbund
10.40 – 10.55
Hvad skal der til, før vi kan markedsføre Danmark som en tilgængelig destination. Eva Thybo, Fundraising & Relationship Manager for VisitDenmark
10.55 – 11.15
Pause
11.15 – 11.45
Paneldebat med deltagelse af alle indlægsholdere
11.45 – 12.00
Afsluttende bemærkninger ved moderator Torben Dan Pedersen, Sekretariatschef i Landsforeningen Autisme
12.00
Gå-hjem sandwiches